Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Tønder Radikale Venstre

Heliport på Rømø?

Tak til journalist Martin Franciere for nyheden om helikopteren, der var fløjet fra Havneby til Butendiek. Med den nyhed har Deutsche Windtechnik hjulpet os til at forstå, at en havnemole kan bruges. Vi skifter fra Rømø til Tønder: Kan nogen huske, hvor meget efterårets helikoptersvirren over Hartmann larmede, og hvor længe? Hvis ja, så har man nu en idé om støjniveauet. Kunne vi ikke snarest finde ud af, om netop helikopter er et must? Hvad siger Deutsche Windtechnik? Der er flyvebåde, der er svævebåde, og der er hurtige katamaraner. De er langsommere, men flyder dog, og falder ikke ned (som i Norge).

Skal alle flyvninger være hurtige, eller kan de ske i forskellige tempi? Kunne luftskibe komme til ære og værdighed igen? Tønder har en krigerisk fortid med zeppelinerne. Hvorfor ikke undersøge, om moderne luftskibe kan udføre noget af arbejdet, når vejret og tiden er til det, ind i en fredelig og grøn omstilling.

Luftskibe løfter, bruger langt mindre brændstof, er langsommere, ja, men bestemt noget at vise frem. Lad dem svæve over Unesco-havet på de dage, det er muligt.